Gratis returret i 30 dage

42 kr,- fragt, fri over 599 kr,- til pakkeshop

Levering 1 - 2 hverdage

Hobby guide: Sådan maler du ansigter

Hobby guide: Sådan maler du ansigter

Jan Jensen |

Næste blog                                  Forrige blog
Hvordan maler du ansigter

Oooooh, boy! Nu skal vi til noget af det virkeligt sjove: Ansigter! Uanset om du samler på Space Marines, Fyre Slayers eller Reaper Bones til dit Dungeons & Dragons, så bliver det svært at komme uden om at male ansigter... Og ikke mindst øjne!

Er du interesseret i figurspil? Se hele vores udvalg her:

 

Hvordan maler man ansigter?

Når du kigger ud over 20 Primaris Space Marines, hvad er så noget af det første, du lægger mærke til? Det er lederen, som (af uransagelige årsager) har valgt at gå i krig uden sin hjelm. Vores blik søger automatisk ansigter, så derfor er det vigtigt at gøre sig ekstra umage med dette fokuspunkt.

Til denne guide skal du bruge:
Hoved med bart ansigt, f.eks. en Space Marine Primaris Intercessors
Mellem pensel
Detalje pensel
Cadian Fleshtone (layer)
Kislev Flesh (layer)
Agrax Earthshade (shade)
Carroburg Crimson (shade)
Dawnstone (layer)
Abaddon Black (base)
Dead White eller Corax White (base)

hvad skal du bruge

 

Mal ansigtet Cadian Fleshtone

Mal hele ansigtet Cadian Fleshtone. Husk det er bedre at bruge to tynde lag end et tykt. Fugt eventuelt din pensel inden du dypper den i malingen.

cadian fleshtone

 

Mal ansigtet Agrax Earthshade

Mal hele ansigtet over med Agrax Earthshade. Her må du ikke male med små fine strøg, da malingen så vil tørre hurtigere end du kan nå at dække det hele, hvilket giver striber. Du skal faktisk bare plaske et godt tykt lag på, og hurtigt sprede det ud over hele overfladen.

agrax earthshade

Formålet med dette trin er at fremhæve formerne, og at lægge skygger. Bemærk at øjne og mund fremstår helt tydelige nu. Sørg for at malingen er helt tør, før du går videre til næste trin.

 

Cadian Fleshtone igen?!

Ja! Men denne gang skal du ikke male hele ansigtet, men derimod blot fremhæve øjenbryn, pande, tindingerne, kinder, næse hage og det nederste af kæberne.

cadian fleshtone highlight

 

Highlight med Kislev Flesh

Mal de samme områder fra forrige trin op een gang til med Kislev Flesh, men mal mindre og smallere, så der stadig er synligt Cadian Flesh tilbage.

kislev flesh

 

Mal stubbe med Dawnstone

Bland en klat Dawnstone op med en smule vand. Brug denne blanding til at male et helt tyndt lag på hagen og tindingerne. Du skal male så tyndt at man stadig kan se hudfarven nedenunder.

dawnstone

 

 

Mal arret med Carroburg Crimson

Mal selve fordybningerne i arrene med Carroburg Crimson. Mal også et tyndt lag på huden omkring arrene. Mal også selve øjenhulen.

carroburg crimson

Mal også underlæben, nu du er i gang. Du skal ikke male overlæben, da det bare kommer til at ligne at han har for meget læbestift på.

 

Mal nitten Leadbelcher

Mal hans nitte i panden Leadbelcher. Der er ikke så meget at sige om det... Bare gør det!

leadbelcher

 

Mal øjnene hvide

Brug detaljepenslen og sørg for at den er fuldstændig spids. Bland eventuelt en lille bitte smule vand i en klat hvid maling. Mal øjnene vandret. Start inde fra, og træk en kort streg på tværs af øjet.

hvide øjne

 

Mal pupiller med Abaddon Black

Ja... Det måtte jo komme. Og jeg har dårlige nyheder. Der er ikke et "trick". Hemmeligheden er en spids pensel, en sikker hånd og øvelse. Dog hjælper det at blande lidt vand i den sorte maling. Det forhindrer malingen i at udtørre, før du får malet pupillen. Det nemmeste er at placere penslen centralt i toppen af øjet. Før penslen nedad. Gentag et par gange, hvis der ikke kom nok maling på.

abaddon black

Jeg undlod at male pupil i det ene øje, da jeg synes det ville være mere cool, hvis han var blind på det arrede øje.

Og sådan maler man ansigter!

Har du nogle spørgsmål? Hvad vil DU gerne se guides til? Skriv til os på Facebook.

 Næste blog                                  Forrige blog