Gratis returret i 30 dage

42 kr,- fragt, fri over 599 kr,- til pakkeshop

Levering 1 - 2 hverdage

Hobby guide: Sådan maler du rottehaler

Hobby guide: Sådan maler du rottehaler

Jan Jensen |

Næste blog                                  Forrige blog

hvordan maler man rottehaler

Gode, gamle Skaven! De lurvede rotte-mennesker, der lever i skidt og skrald i tunneller under de andre racers riger og dog er i stand til at producere højteknologiske våben drevet af warpstone! I denne guide viser jeg, hvordan du kan male rottehaler, så de føles rigtigt lækre og levende.

Er du interesseret i figurspil? Se hele vores udvalg her:

Hvordan maler man rottehaler?

Til denne guide skal du bruge en samlet Skaven-figur, der allerede er grundmalet. Jeg har allerede malet det meste af min figur, så kun halen mangler. Guiden kan selvfølgelig bruges til alle former for mus og rotter - ikke kun Skaven.

Til denne guide skal du bruge:
Grundmalet rotte-figur - f.eks. en Vanguard - Skaven
Cadian Fleshtone (Layer)
Screamer Pink (Base)
Carroburg Crimson (Shade)
Agrax Earthshade (Shade)

hvad skal du bruge

 

Mal halen Cadian Fleshtone

Ganske enkelt. Mal hele halen Cadian Fleshtone. Jeg maler på tværs af halen, så jeg er sikker på at der også kommer maling ned i fordybningerne mellem "leddene". Og som altid: hellere to tynde lag end ét tykt.

cadian fleshtone

 

Mal hale-roden Screamer Pink

Mal de øverste (tættest på skaven-kroppen) 4-5 led Screamer Pink. Jeg maler stadig på tværs af halen for at sikre, at fordybningerne får maling.

screamer pink

 

Mal en overgang mellem Screamer og Cadian

Mix en smule Screamer Pink med Cadian Fleshtone på en palette.

mal overgangen

Brug din mixede farve til at lave en glidende overgang fra Screamer Pink til Cadian Fleshtone på Skaven-halen. Start med at male 2-3 led lige efter de led, du malede Screamer Pink. Bland derefter lidt ekstra Screamer Pink i mixet og mal over dér, hvor dit mix støder op til Screamer Pink på halen. Bland derefter lidt ekstra Cadian Fleshtone i mixet og mal over der, hvor dit mix støder op til Cadian Fleshtone på halen.

hvor skal du male


Nu skulle du gerne have en glidende overgang fra ren Screamer Pink til Ren Cadian Fleshtone.


Mal fordybningerne med Agrax Earthshade

Mal fordybningerne mellem hvert led med Agrax Earthshade. Mal på tværs af halen. Jeg malede halvvejs rundt i rillen, vendte figuren og malede den anden halvdel rundt. Det gør ikke noget, hvis du maler en smule udenfor med Agrax Earthshade, da den lægger sig meget fint og tyndt. Faktisk skal du male rillerne op 2-3 gange, før effekten begynder at blive tydelig.

agrax earthshade

 

Mal op med Carroburg Crimson

Det sidste trin her er valgfrit, men det giver lige det ekstra pift til helhedsindtrykket. Mal et enkelt tyndt lag med Carroburg Crimson. Start ved haleroden og stop omkring 2/3 nede. Carroburg Crimson er en shade, så du tydeligt kan se malingen nedenunder. Her maler jeg langs halen, da malingen er så tyndtflydende, at den uden problemer lægger sig i fordybningerne.

carroburg crimson




Og sådan maler du skaven-haler

Overgangen fra Screamer Pink til Cadian Fleshtone giver noget mere farvespil, end hvis man havde malet det hele Cadian Fleshtone. Nu er du klar til at underminere samfundet med dine kumpaner!

færdigmalet skaven

Elsker du at læse male-guides, spilanmeldelser og andre spændende blogindlæg? Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så får du altid at vide, når der kommer nye indlæg.

Har du nogle spørgsmål? Hvad vil DU gerne se guides til? Skriv til os på Facebook.

 Næste blog                                  Forrige blog