Gratis returret i 30 dage

42 kr,- fragt, fri over 599 kr,- til pakkeshop

Levering 1 - 2 hverdage

Regelbøger

Nederst på siden kan du læse mere om indholdet af denne kategori.

Mere om D&D

Sat i en middelalderlig fantasiverden giver D&D dig mulighed for at opleve historier og eventyr fulde af uendelige muligheder og fantastiske overraskelser. Hos Spilforsyningen har vi et stort udvalg af D&D reglbøger med forskellige scenarier og lange kampagner.

Disse bøger guider dig igennem alt fra character creation, både til spillere og NPC'er, items, conditions, til omfattende Dungeon Master guidelines og monster stats. 

 

Når vi snakker om bordrollespil, er der en titel som de fleste kender: Dungeons & Dragons. Dungeons & Dragons er fra 1974 og baseret på de tidlige krigsspil med tinsoldater. D&D er vidt og bredt anerkendt som forfaderen til, ikke bare bordrollespil, men det meste inden for hele rollespilsgenren. Her på siden kan du læse mere om D&D, se hvilke produkter vi har, samt høre mere om hvad vi kan gøre for dig i kategorien Bordrollespil i Spilforsyningen.

Som nævnt er Dungeons and Dragons baseret på de traditionelle miniature krigsspil, men der hvor D&D virkelig skiller sig ud er at hver spiller har sin egen karakter frem for at kontrollere en hel deling soldater. Disse karakterer tager så ud på et eventyr i en fantasyverden. På deres rejser bliver de dygtigere og får mere erfaring, som måles i XP. Til ethvert spil D&D er der en person som er helt essentiel: Dungeon Masteren. Dungeon Masteren har ikke sin egen karakter, men er den person som fortæller historien og som bestemmer hvad der skal ske. Spillet spilles både som et slags verbalt improviseret skuespil, samt på et spillebræt, hvor kamp sekvenser finder sted. 

Dungeons & Dragons er et spændende univers, fyldt med masser af frygtindgydende monstrer og gådefulde opgaver. D&D er virkelig et spil, hvor deltagerne får øvet deres samarbejdsevne, deduktionsevner, sociale færdigheder og sidst men ikke mindst, får brugt deres fantasi. Der er efterhånden bordrollespil i alverdens afskygninger, men Dungeons and Dragons står stadig stærkt. D&D er et tidløst univers, som appellerer både til voksne og børn. Igennem tiden er der også blevet udgivet et væld af litteratur som foregår i D&D universet, så det er muligt at fordybe sig virkelig meget i verdenen. Racerne og omgivelserne er i store træk baseret på Ringenes Herre forfatteren Tolkiens, beskrivelser. Derfor er Dungeons & Dragons forholdsvist simpelt at gå til for udefrakommende, hvilket også bliver hjulpet på vej af et sæt grundregler som er lette at forstå. Samtidig er spillet tilpas kompliceret og nuanceret, så garvede spillere holder fast i interessen. En stor del af dette skyldes at du kan individualisere din karakter rigtig meget og der er en mængde helt forskellige typer karakterer du kan vælg.

Hos Spilforsyningen har vi et stort udvalg af D&D reglbøger med forskellige scenarier og lange kampagner. Vi har også D&D kort, som bruges som en slags referenceguide, og er lette at håndtere og mere overskuelige end at sidde med en stor reglbog hver gang man skal slå noget op. Derudover har vi figurer og alt hvad du skal bruge for at male dem (se her og her). Du kan også købe D&D spillemåtter, som er lette at rulle sammen og opbevare.

Hos Spilforsyningen hjælper vi gerne dig og dine venner med at komme godt fra start, med vejledning af hvad I skal bruge for at spille jeres første spil Dungeons and Dragons. Når i får mere blod på tanden har vi flere anbefalinger - bare skriv og spørg, eller kom forbi og besøg os i vores fysiske butik i Aalborg.