Gratis returret i 30 dage

42 kr,- fragt, fri over 599 kr,- til pakkeshop

Levering 1 - 2 hverdage

What do you Meme?

Nederst på siden kan du læse mere om indholdet af denne kategori.

Mere om What do you Meme?

Hvem vil blive kronet som Meme-Konge eller -Dronning? Spil med dine venner eller familie, match fotos med billedtekster og skab dine egne uhyrligt sjove meme-kombinationer. What do you Meme? er den perfekte undskyldning for at samle dit slæng til fest, spilaften, feriehygge og meget mere!   

What do you Meme? er et humoristisk, kort- og festspil for voksne, hvor spillerne skal foreslå billedtekster, der kan matche et bestemt foto- eller meme-kort. I hver runde tager en af deltagerne rollen som dommer. Dommeren i den pågældende runde vælger den sjoveste billedtekst, som han eller hun synes passer bedst til meme-kortet. Den, der spillede det valgte kort, får et point. Spilleren med flest point i slutningen af spillet vinder What do you Meme? og kåres som Meme-Konge eller -Dronning.

Baggrunden for What do you Meme?

Navnet What do you Meme? henviser til internet- og social media-memes og er et kreativt ordspil baseret på ”what do you mean?”. Spillet kan i sit format sammenlignes med Cards Against Humanity. What do you Meme? er skabt af Elliot Tebele, der er manden bag den populære Instagram-profil FuckJerry, og Ben Kaplan i år 2016. Det kan spilles af mellem 3-20+ deltagere. Spillet har været blandt de bedst sælgende på Amazon.

Spilvirksomhed i den digitale tidsalder

Udover at være navnet på spillet er What do you Meme? også navnet på den virksomhed, der udgiver What do you Meme?-spillene samt andre fest- og selskabsspil. What do you Meme?-spillet fra år 2016 var firmaets debutspil, og grundet dets succes kom til det at lægge navn til virksomheden. What do you Meme? beskriver sig selv som en new-age spilvirksomhed, der lader sig inspirere af den digitale tidsalder og popkultur. Spillene er designet til at bringe den delbare internethumor, der får dig til at grine højt og ukontrollabelt, fra din telefon og ind i din stue. Ifølge What do you Meme? er memes for kultur, hvad DNA er for liv. Memes består af sjove, relaterbare kombinationer af ord og billeder, og de bringer mennesker sammen for at grine af latterlige, genkendelige situationer, som vi alle har prøvet eller kan sætte os ind i.

Virksomhedens målgrupper       

Spillene fra What do you Meme? kan deles op i to segmenter:

Spil for voksne:
Her bliver der ikke holdt tilbage på noget! Indholdet i disse spil er sjovt, frækt og helt sikkert ”not safe for work”! Nogle eksempler kunne være …

  • What do you Meme? og alle udvidelsespakkerne dertil
  • Buzzed
Familiespil:

Dette er de sjove børne- og familievenlige spil, hvor alt indhold kun for voksne er sorteret fra. Et eksempel kunne være …

  • What do you Meme? Family Edition